Rådyr (Capreolus capreolus)

Kropslængde: 100-140 cm (dertil kommer en hale på ca. 3 cm)

Skulderhøjde: 60-80 cm

Vægt: 20-30 kg

Levetid: Maks. 20 år

Familie: Hjortefamilien (Cervidae)

Rådyret er en drøvtygger og kan derfor i princippet leve af næsten alt plantemateriale, men det har specialiseret sig i at spise de mest næringsrige og let fordøjelige plantedele. Alt efter årstiden omfatter rådyrets fødeemmer urter, græs, markafgrøder, vinterafgrøder, knopper og skud fra træer, agern, bog, svampe, brombærblade og jordstængler fra anemone. Om vinteren hvor det kan være svært for rådyret at finde næringsrige fødeemner, kan det dog nøjes med at spise kviste, nåle og lav.

Rådyret er udbredt og almindeligt i hele Danmark med undtagelse af nogle få små øer.

Rådyr er mest aktive omkring solopgang og solnedgang, men de kan også være aktive midt på dagen - især på mere fredelige steder. Der er også områder, hvor rådyr er så vant til mennesker, at de ikke er specielt sky. Da rådyr samtidig er så store, at man kan se dem på lang afstand, er de helt klart et af de pattedyr, der oftest ses af mennesker.

Rådyret er ikke decideret et flokdyr, og i yngletiden færdes de typisk enkeltvis, selv om man til tider godt kan se nogle få sammen. Efterår og vinter samles de dog typisk i småflokke på 3-10 dyr.

Unge hunner får typisk kun en unge, mens ældre hunner som regel får to eller en sjælden gang imellem tre unger. Mens ungerne er små ligger de og trykker sig i tæt bevoksning det meste af dagen. Når de er et par måneder gamle, begynder de at følge moderen hele tiden, og det gør de indtil den næste ynglesæson.