Det er sjovt og befriende at grine sammen og få fælles oplevelser, og naturen er et godt udgangspunkt for dette.
Vi har en del erfaring med forskellige natur-pædagogiske kurser og samarbejdskurser for flere forskellige erhvervsgrupper. Det kan være om alt fra deciderede faglige kurser med nye ideer til arbejdet med naturviden og forståelse til mere sociale arrangementer, hvor fællesskabet omkring aktiviteter som f.eks. bålmad og samarbejdslege i det grønne er det vigtige element.
Vi planlægger gerne et arrangement i dagtimerne eller en aften for jeres personalegruppe med emner efter jeres ønsker. Vi har erfaring med både små og store arrangementer – fra ca. 10 personer og op til ca. 150 deltagere.
Et arrangement på Randers Naturcenter kan sammenstykkes af forskellige moduler, som alle kan tilpasses målgruppen og behovet i den enkelte gruppe. Flere moduler kan med fordel sættes sammen til det perfekte arrangement for jeres virksomhed eller private gruppe.
Moduler
- Modul 2: "Sejlads på Gudenåen"
En naturoplevelse på højeste niveau
- Modul 1: "Et glad grin i det grønne"
Samarbejde og trivsel
- Modul 3: "Naturaktiviteter – mental afkobling"
For de kreative - pileflet eller træsnitteri
- Modul 4: "Mad over bål – den store menu"
Madlavning over bål i fællesskab
- Modul 5: "VILD MAD fra naturen"
Madlavning med naturens vilde planter
- Modul 6: "Speed WOK"
Lækker madlavning som en konkurrence
- Modul 7: "Vandretur i det grønne"
Naturvandring i det skønne naturområde ved Gudenåen
Programforslag
- Programforslag 1
Fyraftens arrangement med kaffe, grin og bålmad
- Programforslag 2
Dagsarrangement med fagligt indhold med buffet, faglighed, vildmad og sejlads
- Programforslag 3
Det lille hurtige arrangement – trivsel i en fart med glade grin og speed wok
- Programforslag 4
En dag væk fra kontoret med mental afkobling, frisk luft, buffet, fletning, vild mad og sejlads
Udlejning af lokaler
De store undervisningslokaler kan lejes af grupper der ønsker at afholde arrangementer på stedet.
Der er differentieret prispolitik afhængig af, hvad lokalet skal anvendes til. Læs mere om brugerbetaling på Naturcenteret
Kommunens foreninger, der opfylder Oplysningsforbundets regler om lån af kommunale lokaler, kan - hvis det er et arrangement med et væsentligt grønt indhold - gratis låne et lokale. Det kan dog ikke lade sig gøre at bruge lokalerne som klub/mødested - der er nærmere tale om et "Grønt Forsamlingshus", som kan bruges ved mere specielle lejligheder.