Brænder du for det grønne? Er du vild med at være ude? Vil du gerne hjælpe andre med at få en god naturoplevelse?
Har du nogle timer i overskud på lørdage - og har lyst til at være med i teamet omkring Randers Naturcenter - så er det måske lige dig vi kan bruge.
Vi har især brug for nogle ekstra hænder, der kan hjælpe os ved lørdagsarrangementer engang i mellem. Vi vil gerne holde dørene åbne på de fleste lørdage kl. 10-14 i sommerhalvåret, så flere kan få glæde af Naturcenterets faciliteter udenfor den almindelige arbejdstid.
Vi tilbyder:
- At du får masser af gode oplevelser og møder glade mennesker.
- At du er en del af et godt grønt team.
- At du får indsigt i naturformidling og friluftsliv.
- At du oplever glæden ved at give andre naturoplevelser.
- At du kan deltage i sociale arrangementer sammen med andre frivillige.
- At du får udleveret T-shirts, jakke mv. til brug i frivilligtiden.
- At du vil afsætte tid til et dialogmøde, hvor vi sammen afstemmer forventninger.
Vi forventer:
- At du indgår i en vagtplan vedr. lørdagsarrangementer.
- At du har en ren straffeattest og børneattest.
- At du har en interesse for udeliv og natur.
- At du er udadvendt, venlig, præsentabel og imødekommende.
- At du er interesseret i at være en del af Naturcenterets kultur.
- At du er villig til at indgå i oplæring og introduktion til arbejdsgange.
- At du skal kunne løse mindre konflikter på en ordentlig måde.
- At du ikke kan være frivillig, hvis vores kultur og menneskesyn ikke stemmer overens.
Sådan opfatter vi Naturcenteret – vores kultur og ånd:
- Vi er hjælpsomme og udadvendte.
- Vi er ordentlige og venlige overfor hinanden og publikum.
- Vi er åbne, varme og imødekommende personligheder.
- Vi skaber relationer frem for konflikter.
Kommunikation og organisering
De frivillige mødes flere gange om året til et aftenmøde, ca. hver anden måned, og diskuterer den frivillige indsats og ”klædes på” til opgaverne. Vi kommunikerer hovedsagelig pr mail – nyhedsbreve, invitationer til møder osv. Er du interesseret? Vi har siden maj 2013 opbygget en god gruppe, som kalder sig "Randers Naturcenter FRI", og der er allerede 23 frivillige i alle aldre, som er med.