Almindelig hæg

Dansk navn: Almindelig hæg

Latinsk navn: Prunus padus

Type: Meget stor busk

Typisk voksested: Skov og skovbryn

Almindelig hæg tåler ganske meget skygge og ses derfor både i skovbryn og som underskov i aske- eller egebevoksninger.

Almindelig hæg breder sig ved at skyde fra sit kraftige rodnet, men også med fugle som elsker dens frugter og dermed bringer frøene vidt omkring med deres fugleklatter.

I maj måned får almindelig hæg overdådigt mange flotte hvide blomster, og den kaldes derfor undertiden også for majtræ.

Som sild i en tønde

Bødkerhåndværket har siden middelalderen og op til industrialiseringen i midten af 1900-tallet været et af de allervigtigste erhverv.

En bødker lavede tønder af træstave primært eg eller bøg. Opfindelsen af trætønderne var i sin tid noget af en revolution.

Når tønderne laves rigtigt, bliver de helt vandtætte, når de bliver fugtige, fordi træet svulmer op, når det bliver vådt. Tønderne kunne masseproduceres og var meget hurtigere at lave end andre vandtætte kar, som skulle skæres møjsommeligt ud af træ eller bygges op i ler og brændes.

Ege- eller bøgestavene holdes sammen af fire tøndebånd. Unge grene fra almindelig hæg var det bedste materiale til disse tøndebånd, da grenene samtidigt med at være meget smidige også er utroligt seje og stærke.

Masseproduceringen af tønder muliggjorde pludseligt en kæmpe opblomstring i handelen både mellem landsdele og med andre lande. Man kunne nemt hælde alle mulige forskellige slags varer på tønder, som ikke kostede mere, end at det ikke gjorde noget, om man fik dem igen.

Danmark fiskede i middelalderen enorme mængder sild op af Øresund, som herefter blev saltet (speget) og lagt i tønder. Dermed kunne slidetønderne let transporteres med skib til de store internationale markedspladser i de tyske byer. Den danske konge tjente en formue på denne handel og grundlagde dermed København som landets hovedstad. Så på en måde har vi langt mere at takke denne busk for, end man lige skulle tro.