Dansk navn: Dunbirk
Latinsk navn: Betula pubescens
Type: Løvtræ
Typisk voksested: Sumpskov og moser
Dunbirken er en ekstremt god pioner, hvilket vil sige, at den er meget god til at indvandre som de første træer på lysåbne arealer. Den største årsag til dette er, at et mellemstort birketræ kan sætte op mod 30 millioner frø om året. Disse frø er meget små og bæres utroligt nemt rundt af vinden. Frøene kan derfor let lande flere kilometer fra modertræet.
For at spire stiller dunbirken kun meget små krav til jordbunden, men den udvikler sig senere i livet bedst på fugtige arealer, da den er et af de træer, som bruger mest vand.
Heksekoste
Dunbirk angribes ganske ofte af en svamp, som hedder Taphrina betulina på latin. Denne svamp inficerer de knopper, der skal blive til nye skud, og får skudene til at vokse vildt i alle retninger. Derved dannes en sammenfiltret klump af kviste og skud, som lidt ligner en fuglerede.
Disse klumper kaldes siden gammel tid for trolde- eller heksekoste, da man troede at de havde magiske egenskaber. Man sagde, at husdyr som grise og hunde ville blive kureret for sygdomme og forbandelser, hvis man strøg dem over ryggen med en heksekost. Hvis man derimod slog dyr eller mennesker heksekoste, kunne man i stedet forbande dem og nedkalde sygdomme, som f.eks. lammelser, over dem.
En heksekost tillagdes også andre praktiske egenskaber, såsom at man kan feje sin trappesten med den, for så kan hekse ikke komme op ad trappen.