Dansk navn: Hvidpil
Latinsk navn: Salix alba
Type: Løvtræ
Typisk voksested: Mose og eng
Hvidpil formodes at være indført i Danmark før år 1400, da det sandsynligvis er det træ som nævnes i skrifter om lægemidler helt tilbage til år 1300. Efter indførslen er den blevet plantet i så stort omfang at den efterhånden er blevet forvildet, og er nu en meget almindelig art i den danske natur.
Hvidpilen kræver meget lys, men kan samtidig tåle en meget fugtig jordbund, så derfor ses den mest i fx moser, hvor der er for fugtigt til at skyggegivende træer som bøgen kan vokse.
Pil som vigtigt materiale
Før industrialiseringen slog igennem i Danmark, og vi fik masseproducerede materiale såsom plastik, aluminium osv. var pilegrene og -kviste et af de allervigtigste råmaterialer.
De mellemstore kviste (under 1 cm i diameter) er utroligt smidige og kan bruges i fletværk. Disse kviste kaldes vidjer. Man anså vidjer af hvidpil som særligt gode til kurveflet, karbånd (tværbånd til trætønder) samt til gærder (mellem markerne, for at holde græssende dyr ude af kornet).
Pileflet var i gamle dage en meget stor industri. Så forskellige produkter som stole, borde, åleruser og alle mulige slags kurve i alle størrelser blev udført i pileflet. Sågar de militære forsvarsanlæg (skanserne) ved Dybbøl i Sønderjylland havde før krigen i 1864 vægge i kraftigt fletværk af pilestokke. Mellem disse flettede vægge var skansen fyldt med sten, for at beskytte de forsvarende soldater mod fjendens kugler.
Pil var i gamle dage så vigtigt et materiale at det i middelalderen (år 1537) blev lovpligtigt for hver bonde at plante min. 5 piletræer på sin jord. Bøden for ikke at overholde dette var kontant: 1 mark (datidens møntfod) pr. manglende træ. Dette var en hård straf, da bonden i middelalderen sjældent havde adgang til klingende mønt.
I dag bruger vi her på Naturcenteret pileflet som et rustikt og klimavenligt materiale til fletning af lysestager, blomsterstativer, fakler og mange andre spændende produkter.