Himmestrup Æblet 1900

Det vrimler af præster og skolelærere i æbletræernes historie. Ofte var det nemlig præster og skolelærere, der opdagede nye æblesorter. Nye æblesorter blev fundet i private haver, grønne områder og skove, og de blev opdaget og beskrevet af mennesker, der kunne læse og skrive. På landet var det skolelærere og præster, der besad denne evne. Der var også flere præster, der interesserede sig for podning og avl af frugttræer, som de gav til sognets bønder.

Historie

Himmestrup Æblet er samlet af præst Hans Bjerregård, og opdaget af planteskoleejer Carl. J. Brostrøm. Æblet blev fundet i Himmerland i slutningen af 1800-tallet. Sorten blev beskrevet af pomolog Matthiesen i november 1918. Et af de første registrerede Himmestrup æbletræer er plantet i begyndelsen af 1800-tallet af Consistorialråd Bjerregård (stor indflydelse på dyrkning af æbler), mens han var præst i Hjermind. Dette træ var podet, så sorten er endnu ældre.

Der findes kun ganske få eksemplarer af dette æble i Danmark.

Æblet

Et godt spise- og madæble med farve fra gulgrøn til gult. Kødet er også gult og saftigt. Dejlig smag. Plukkes fra september til slutningen af oktober.

Træets vækst

Træet bliver gerne rigtig gammelt og fremstår sundt med ynde i op til 100 års alderen. Træet har let overhængende smågrene, noget der kaldes drypvækst.