En sumpskov - eller en skovmose som den også kaldes - er et område i skoven med meget fugtig jordbund. Træerne i denne naturtype er gode til at tåle den megen vand i jorden. Her finder man ofte træer som faktisk kan gro på næsten alle slags jordbund, men de fleste steder er blevet udkonkurreret af skyggetræerne fra højskoven.
Eg er et godt eksempel på et træ som egentlig er et helt almindeligt højskovstræ, men ofte fortrænges af f.eks. bøgen til de mere våde arealer i sumpskoven.
Aske- og elletræer har specialiseret sig i hver sin version af våde skovarealer. Man ser ofte asken et sted, hvor vandet er i bevægelse som ved vandløb eller på skrænter. Ellen ses i det stillestående vand, og kan endda vokse i søer med op til 1 m frit vand.
Pionerarter som dunbirk og pil ses også tit i fugtige områder, da de her kan være i fred for skyggetræerne fra højskoven.