Pernille Æble

Historie

Pernille æblet er fremelsket af frugtavler Hans Henriksen fra Stensballe omkring år 1987.

Modertræet er Lired (Rød James Grieve), og der er sandsynligvis tale om en krydsning med Lobo.

Den har en meget stor frugt, og derfor har Pernille æblet ikke været vellykket i detailsalg.

Frugten

Det er et stort æble med grønliggul bund og rødmen på solsiden.

Kødet er hvidt med en let syrlig, krydret smag, og æblet er meget saftigt.

Æblet plukkes omkring den 20. september og kan anvendes fra plukning og oktober måned ud.

Træets vækst

Sorten er meget lidt modtagelig for de kendte svampesygdomme og derfor velegnet til plantning i haver.