Nannas have

Abildgårde

I gamle dage kaldte man en æblehave for en abildgård, abild er nemlig et gammelt ord for æble. Undertiden skete det, at en have med forskellige typer af frugttræer blev kaldt en abildgård.

Flere sange og rim nævner æbletræer og abildgårde.

Første vers af Det er hvidt herude, skrevet af St. St. Blicher, beskriver det koldeste tid på året i februar, hvor sneen har lagt sig over abildgården:

"Det er hvidt herude,
Kyndelmisse slår sin knude
Overmåde hvas og hård,
Hvidt forneden, hvidt foroven,
Pudret tykt står træer i skoven
Som udi min abildgård".

Rim og remser har også ord, der hører til æbletræer. I følgende rim er føllet opkaldt Abildgrå. En abildgrå hest er en hest, som har grå pels med mørkere og lysere pletter. Dette minder om farven på æbletræets stamme, og er derfor opkaldt efter det:

"Ride ride Ranke,
Hesten hedder blanke,
Føllet hedder Abildgrå,
Det skal søster ride på".

Æbletræer og høst hænger sammen i den danske kultur. I august og september skulle der høstes så meget som muligt i bondekulturen, og æblerne varslede denne gavmilde årstid. Både Sensommervisen af Kirsten og Finn Jørgensen og Septembers himmel er så blå af Alex Garff kredser om høsttiden og bondekulturen. Høsttiden var den rigeste tid, hvor naturen bugnede af frugt, og hvor man havde rigtig travlt på gården. Tiden var også en forberedelsestid til den lange vinter, hvor mennesker og dyr længtes til den kommende sommer. Derfor kunne der også være indslag af melankoli i høstsangene.

Første del af Sensommervisen:

"Æbler lyser rødt på træernes grene,
Høsten går ind,
Går igennem skoven ganske alene,
Stille i sind.
Gyldne farver og sensommerbrise.
Fylder hjertet med vemodig musik
Går og synger en sensommervise
Fjernt fra byens larmende trafik".

Fjerde vers af Septembers himmel er så blå:

"De røde æbler løsner let
Fra træets trætte kviste.
Snart lysner kronens bladenet,
Og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
Bag sorte grene svinder,
om årets sidste røde frugt,
den tungt og mildt os minder".